Snedkernes Efterårsudstilling

S•E

Horizontal se87 ahansen

Sidderum i malet krydsfiner

Andreas Hansen

Brdr. Andersen Møbelsnedkeri A/S

Produkt information

Materialer / Materials:

Krydsfiner
/
Plywood

"Sidderum" med låger udført i 12 mm krydsfiner. Bag ryggen og en del af sædet er opbevaringsrum.

Selvom hvor jord er rund, og vi selv har en form, der ikke kan siges at være firkantet, bliver vor menneskeskabte verden stadig mere firkantet. Vi tildanner vore omgivelser som kasser. Kasser til at bo i, kasser til at arbejde i, kasser på hjul til at køre rundt i. På grund af firkantens indlysende fordele ved planlægning og organisation, finder vi os i dens formelle tyranni.

"Sidderummet" er et forsøg på at udtrykke kontrasten mellem menneskets egen organiske form og det geometriske, retvinklede rum. Den kan opleves på flere planer - som et udtryk for ovennævnte paradoks, som et billede på menneskets pladsbehov, der kun tilgodeses med minimum - som et symbol på menneskets isolation eller som et stille tidløst sted, hvor man kan sidde og meditere og indefra styre sin kontakt med omverdenen.

Farverne er valgt for at give møblet et immaterielt, symbolsk udtryk.
Da alle mennesker ikke er lige store, har jeg valgt at tilpasse målene på den udstillede stol til en firskåren statur på 176 cm., identisk med ophavsmanden.

Snedkernes Efterårsudstilling 1987