Snedkernes Efterårsudstilling

S•E

Horizontal se93 rp3394 gudiksen ez ch  93 dias

Stol i fyr

Marno Gudiksen

PP Møbler ApS

Produkt information

Materialer / Materials:

Fyrretræ
/
Pine Wood

Fyrretræ betragtes normalt ikke som et eksklusivt møbelmateriale. Når det anvendes, er det ofte i kraftige dimensioner uden frasortering af knaster. Udgangspunktet for denne stol har været at udnytte materialets egenskaber optimalt.

Stolen er lavet af eet materiale i en minimalkonstruktion, samlet uden brug af skruer eller beslag. De to rammer er kun forbundet med hinanden tre steder. De to etableres af sædet, det tredje af rygstøtten. Sædet er lavet af 8 tynde lameller, der er lagt i vand 48 timer for at gøre træet blødt og sejt før bøjning (og tørring) i et specialfremstillet formværktøj. Stolens to spinkle siderammer tager trykket fremad og bagud fra sædet, som kommer under tryk, når det spændes ind i siderammerne.

Lamellerne i sædet får herved en forspænding. Den simple sammenskæring af sæde og siderammer sikrer den rette position og giver modhold, så de lodrette kræfter kan overføres. Den tredje forbindelse udgør rygstøtten, som består af 2 tynde lameller i massiv fyr (ikke lamineret). Den ene er lige for at sikre aftstanden mellem de to rammer og vil være i træk på grund af den anden lamel, som vil være i tryk på grund af bøjningen (denne er ligesom sædelamellerne formbøjet). De to lameller, der udgør ryggen, er hver for sig meget spinkle, men sammenstillingen og trekantforbindelserne gør konstruktionen tilstrækkelig stærk.

Der er kun anvendt eet materiale, og dimensioner og vægt er reduceret til et minimum. Siddekomfort opnås alene i kraft af den valgte form og proportionering.

Snedkernes Efterårsudstilling 1993

Udstillingen