Snedkernes Efterårsudstilling

S•E

Horizontal se04 udstilling cbbv1832 3

Snedkernes Efterårsudstilling 2004

Sted:

Dansk Design Center
06.11.04 - 06.02.05
www.ddc.dk

Foto:

Jeppe Gudmundsen-Holmgreen
www.jeppegudmundsen.com

Grafik:

Birgit Aarsleff, Dansk Design Center

Udstillings design:

design+ ved Siri Wiherheimo, Kaare Falbe og Lars Larsen

Tak til følgende fonde og sponsorer som har ydet støtte til gennemførelsen af:

Snedkernes Efterårsudstilling 2004

Møblernes Haute Couture

Augustinus Fonden
Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968
Grosserer L. F. Foghts Fond
Karl Pedersen og Hustrus Industrifond
Skandinavisk Tobakskompagni´s Gavefond
Thomas B. Thriges Fond
Træfonden

Priebe Sceneteknik A/S
JM Rør A/S
Kvadrat A/S
3M
Vangsgaard A/S
Montana Møbler A/S
Københavns Tekniske Skole
Carlsberg
Sticks ´n` Sushi

Desuden tak til Statens Værksteder for Kunst og Håndværk for et godt samarbejde.

Under protektion af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik
/
Under patronage of His Royal Highness Crown Prince Frederik

Møblernes Haute Couture

Retro er død, ny respekt om begrebet Danish Modern! Der er modig nytænkning og eksperimenter på Snedkernes Efterårsudstilling 2004. SE's arkitekter og producenter viser det ypperste fra deres tegneborde og værksteder, under temaet Møblernes Haute Couture.

Udstillingen viser dansk møbeldesign år 2004. Møbler, der er en fornem nytænkning af den danske designtradition, hvor dygtigt håndværk og brugercentreret design går hånd i hånd med fremsynede producenter. Møbler, der peger fremad og viser styrke, innovation og selvstændighed.

SE og Dansk Design Center, November 2004

Nanna Ditzels åbningstale:

"Møblernes Haute Couture", det hedder SE's udstilling i år. Det er en god ide, men det er modigt og ambisiøst.

Haute Couture er som bekendt det fantasifulde og overdådige tøj, som de store modehuse i London, Paris og Milano i festlig iscenesættelse viser forår og efterår. Man skal være rig eller berømt eller begge dele for at få adgang, selv pressen må slås om en plads.

Jeg har interesseret mig for Haute Couture siden jeg som ung først fik råd til at abonnere på Fransk Vogue, som jeg anser for et af mine vigtigste fagtidsskrifter, og som jeg begærligt har læst lige siden. Jeg har mange årgange liggende i kælderen ved siden af Mobilia, Aujour d'hui og andre avancerede publikationer.

I gamle dage på Chanels tid var der mange kvinder, der havde råd til at købe det smukt forarbejdede og fantasifulde tøj og havde lejlighed til at bruge det. Sådan er det ikke længere. Nu har opvisningerne fået en anden betydning. De store modehuse lever af at sælge parfume og modetilbehør, men det overdådige og ofte usandsynlige tøj på opvisningerne er retningsgivende for prêt a porter, for ready to wear, alt det tøj vi senere kan købe i stormagasinerne og over hele landet. Således har modehusene indflydelse på det tøj og ikke mindst de farver vi allesammen går med. Der går kun kort tid, så kommer de store modeblade med særtillæg om årets opvisninger, billeder af de enkelte modeller, analyse af farver, materialer og formudvikling.

Opvisningerne er beklædningsindustriens eksperimentarium og teater.

Møbelindustrien har også sin scene. Det er de fantastiske show, som et antal producenter og designere år efter år skaber forskellige steder i Milano sideløbende med "Salone de Mobile", den italienske møbelmesse. Der er tilstrømning som til modeopvisningerne, og midt i festen, lyset og farverne ser man de første ufærdige forsøg af Ron Arads stole og Ingo Maurers lamper og meget andet, som næste år fremstår som færdige industriprodukter på Messen. Disse show i byen, uden for messen er den italienske møbelindustries eksperimentarium og teater.

Jeg nævnter alle disse begivenheder for at belyse hvilke drømme, der ligger bag, når vi i SE vover at kalde udstillingen Haute Couture.

Det er aldrig lykkedes mig at finde ud af, hvor de mange penge til produktudvikling og show i den italienske møbelindustri kommer fra, men én ting er sikkert: Vi må klare os med mindre i Danmark. Netop derfor forekommer det mig så vigtigt at SE som stædigt præsterer et antal nye produkter til den årlige udstilling gør sig hensigten klar.

SE's medlemmer består af et antal udmærkede producenter, for få ganske vist, og så af næsten alle de designere som rent faktisk har møbler i industriel produktion. Udstilingen bliver til ved hjælp af meget beskedne fondsmidler og en masse af medlemmernes fritid.

Hvorfor gør vi det så?, vi har jo allesammen travlt med det næste projekt.

Personligt gør jeg det - ganske vist ikke i år - for at afprøve og vise ideer som jeg tror har kimen i sig til at vise nye veje til et færdigt produkt. Jeg har brug for at dette mellemstadie bliver stående, så ideen kan ses og forstås også uden at alle de gængse krav til kvalitet, funktion og teknik er løst. På SE er det ikke så vigtigt, at man kan sidde i stolen, og at alle detaljer er løst, hvis genstanden har innovative egenskaber, man kan meddele på denne måde. Det er den frihed SE's udstillinger giver os, det er eksperimentets karakter.

Hensigten er naturligvis senere at gå videre til realistisk produktion. Vi er ikke frie kunstnere, målet er at fremstille ting, som mange mennesker - og som følge deraf også møbelindustrien - kan få glæde af. SE skal være eksperimentarium for indstrien og ikke være hæmmet af at skulle vise produktionsfærdige arbejder.

Danmark har en møbelindustri, der omsætter for 19 milliarder kr. om året. Heraf er 14% designermøbler, det der går under betegnelsen "Dansk Design", og det er dem, der trækker læsset ved enhver international præsentation. Hvordan de andre 86% forstiller sig fremtiden ved jeg ikke, for det er ikke nemt at være producent i denne del af verden i dag. Vi kan ihvertfald ikke konkurrere på pris og snart heller ikke på kvalitet, eftersom de samme maskiner står over hele verden. Det er med andre ord til dels immaterielle værdier som bl. a. Design, der er med til at sælge varen. Det forekommer mere end indlysende at møbelindustrien og en kreativ, idealistisk og professionel forening som SE skulle have et langt stærkere samarbejde.

Jeg kan med glæde konstatere, at en del af de møbler, der oprindeligt er vist som ideer på SE, i dag er i produktion i betydeligt omfang, og det er nemt at forestille sig at det kan ske i stigende grad i fremtiden.

Nu har jeg talt om alle de håndgribelige ting vi kender som design. Men samtidig er der en stor designudvikling igang med helt andre emner end produktudvikling.

Der er Bruce Mau's research for Dansk Arkitekturcenter, der konkluderer at "Danish Design is too perfect", hvad jeg til dels kan give ham ret i. Men en stjerneformet havn eller de andre projekter er ikke noget direkte alternativ, men en helt anden og interessant udvikling. Design Matters redegør i sit oktober nr. for immateriel design og lignende tanker vil utvivlsomt komme til udtryk i den store design begivenhed "Index 2005", som jeg selv er begejstret for og involveret i.

Bølgerne går højt, men jeg finder det væsentligt at forstå, at materiel og immateriel design ikke er et enten eller, men to dicipliner der nødvendigvis må trives side om side og forøvrigt griber stærkt ind i hinanden. Behov og lyst til at anskaffe ting vil altid være der, og der findes ingen endegyldig udformning på noget som helst - hverken stole eller andre af de ting vi omgiver os med.

Det er derfor med glæde, at jeg kan byde velkommen til SE´s udstilling 2004, som er lys og luftig og fuld af overraskelser. Og så håber jeg, at man med emnet "Møblernes Haute Couture" har fastlagt en fremtidig kurs med sigte på fantasi, fornyelse og eksperimenter som lader sig videreudvikle til brug for industrien.

Nanna Ditzel

Møblernes Haute Couture 2004

Udstillingen