Tatamistol
1 / 2

Materiale

Ask, tekstil i uld

Tekstil

Inger Mosholt

Projektbeskrivelse

Tatamistolen skal anvendes i japanernes traditionelle te-ceremonirum, hvor man ideelt ikke ønsker møbler overhovedet, men alligevel gerne vil have stolens komfort og udseende. Inspirationen til Tatamistolens skulpturelle ryg stammer fra de japanske kvinders flotte kimonoer, især den hvorpå obien, skærfet, er viklet og bundet rundt om livet. Tatamistolens ryg er formet i et stykke stukket ask. Stukningsprocessen giver mulighed for, at træet kan bøjes i flere plan i våd tilstand. Når den formede ryg tørres, genvinder træet sin oprindelige styrke som fra før stukningen. Den formede askeryg giver en god og fjedrende rygstøtte. Inspirationen til stoffet stammer fra iagttagelser af tatamimåtter og den stramme helhed, de danner sammen med de rum, hvori de anvendes som gulvbelægning. Ønsket har været at skabe nogle stoffer til stolen, så den kan anvendes i disse rum. Stoffer og stol skal fremstå roligt samt eksklusivt og ikke blive en konkurrent til den øvrige indretning, men derimod fungere i helheden. Det ternede uldstof anvendes på hyndens flade, mens det stribede uldstof anvendes rundt på siden, hvor det med sin lamellignende struktur vil tilføre hynden helhed. Udført for / Made for: Kohseki CO. Ltd., Japan

Objekter i udstillingen